Artiklen helt kort
Et gensidigt testamente mellem gifte, er et testamente I opretter sammen, og hvor I kan vælge at begunstige hinanden med mere end fordelingen efter arveloven. I kan ligeledes vælge at minimere hinandens arv til tvangsarven.
Gensidigt testamente
Er I gift og har kun fællesbørn, kan I sikre hinanden med 7/8 (87,5%) af arven, i stedet for at den længstlevende ægtefælle deler formuen med børnene, og derfor kun arver 50% af den afdødes formue.
Hvis I er gift og har et eller flere særbørn, kan I oprette et gensidigt testamente, så I sikrer, at arven fordeles ligeligt mellem alle børnene. Når der ikke er oprettet testamente, vil jeres fordeling af arven blive forskellig, alt afhængig af, hvem der dør først.
Tag stilling til jeres arv og opret et gensidigt testamente mellem ægtefæller her.
Hvem arver dig? – Ægtefæller med børn
Hvis I lever i et ægteskab uden testamente, vil arven som udgangspunkt tilfalde ægtefællen og børnene.
Hvis du er gift og har børn, skal du være opmærksom på følgende:
- Børn og ægtefælle arver som udgangspunkt hver 50% af din formue.
- Der er mulighed for at sikre, at din ægtefælle arver mest muligt via et testamente.
- Du kan give din ægtefælle mulighed for at leve livet efter dig, da uskiftet bo kan være en hæmsko.
- Du kan bestemme, hvem formuen skal tildeles, når længstlevende går bort.
- Du kan fremtidssikre arven ved at give særeje til dine børn og andre arvinger.
- Du kan ved hjælp af et børnetestamente tilkendegive, hvem, du foretrækker, skal være værge for dit barn/børn i tilfælde af tidlig død.
- Måden, hvorpå formuen fordeles, afhænger af, hvordan formuen ”ejes” af dig.
TestaViva hjælper dig nemt og sikkert igennem det hele.
Du kan finde et overblik over de forskellige familiekonstellationer her og se, hvordan arven fordeles uden et testamente.
Sikr din ægtefælle mest muligt på den korte bane og dine børn på lang sigt
Ofte er det en god idé, at man sikrer sin partner bedst muligt, hvis man skulle gå bort, idet resten af familien herved økonomisk bliver mindst muligt belastet. Den længstlevende ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med sine livsarvinger. Dog ønsker mange samtidigt, at førstafdødes særbørn sikres bedst muligt på langt sigt.
Tag stilling til dette i dit testamente. TestaViva stiller spørgsmålene, så du er sikker på, at du forholder dig til det.