Hvis du er gift og ikke har børn, skal du være opmærksom på følgende:

• Længstlevende ægtefælle arver automatisk hele boet, hvis der ikke er lavet testamente til fordel for andre.
• Personer uden børn har højere risiko for, at deres arv tilfalder den danske statskasse.
• Bestemmelser om fordeling af formue fra pensioner og forsikringer håndteres ikke i et testamente
• Da du er gift, er tvangsarven til din ægtefælle 25 %, og du kan selv via testamente disponere over de resterende 75 %

Vi guider dig sikkert igennem oprettelsen af dit testamente; du vil via infobokse få den fulde forståelse af de valg og bestemmelser, som du skal træffe i forhold til, hvem, du ønsker, skal være dine arvinger.

Hvorfor oprette testamente?

Når man er gift og ikke har børn, arver den længstlevende ægtefælle den efterladte formue. Hvorfor så oprette et testamente, når hele din arv netop tilfalder din ægtefælle?

Til trods for at man er gift, er der flere gode grunde til at lave et testamente, det kan bl.a. nævnes:

1. Når den længstlevendes dør, hvem arver så?

Når ingen af jer har børn og I begge er gået bort, deles boet efter den længstlevende med halvdelen til hver af ægtefællernes slægtsarveringer. Dette kaldes svogerskabsarv.

Eksempel: Magrete og Henrik var gift. De ejede tilsammen en formue på 1 mio. kr. Da Magrete døde, arvede Henrik det hele og har nu selv en formue på 1 mio. kr., idet Magrete ikke havde oprettet et testamente til fordel for andre. Når Henrik dør er formuen steget til 1,5 mio., da skal Magrete og Henriks forældre hver især arve 750.000kr.

Hvis der alene er slægtsarvinger efter den ene af ægtefællerne, arver disse slægtsarvinger det hele.

Eksempel: Magrete er enebarn og hendes forældre såvel bedsteforældre er døde. Magrete har ingen slægtsarvinger (ikke søskende (svogre og svigerinder til Henrik) eller søskendebørn), og hele arven efter Henrik tilfalder derfor Henriks slægtsarvinger.

I skal være opmærksom på, at reglerne om svogerskabsarv gælder, hvis ikke der er truffet anden bestemmelse ved testamente.

2. Arven går til statskassen hvis

Den længstlevende ægtefælle er død, ingen af jer efterlader sig slægtsarvinger, dvs. arvinger i arveklasse 2 eller 3, og I har ikke oprettet testamente. Da vil arven gå til statskassen. Det er derfor en god idé at lave et testamente, hvis du ikke ønsker, at statskassen skal arve dig.

Hvorfor skal jeg oprette testamente?

Ægtefæller uden børn: Med et testamente kan I sikre, at arven går til de rette, når længstlevende ægtefælle går bort.

• Selvbestemmelse: Har ingen af jer slægtsarvinger vil arven gå til statskassen uden et testamente. Mange ægtefæller, der ikke efterlader sig børn eller børnebørn har ofte et ønske om, at eksempelvis en nevø eller niece skal arve efter dem, og dette kræver et testamente.
• Efterlad arv til en velgørende organisation: I har også mulighed for at efterlade hele arven til en velgørende organisation, der ikke betaler arveafgift. Der findes hundredevis af almennyttige organisationer i Danmark, der kan modtage arv uden at betale nogen afgift.