
Fremtidsfuldmagt
En fremtidsfuldmagt bestemmer, hvad der skal ske, hvis der sker dig noget. Opret selv en fremtidsfuldmagt på 10 minutter hos TestaViva. Og har du brug for hjælp, tilbyder vi også udvidet rådgivning af en af vores jurister.
Hvad er en fremtidsfuldmagt?
En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, du giver til den eller de personer, der skal varetage dine personlige og økonomiske interesser, hvis du en dag ikke selv er i stand til det pga. sygdom eller ulykke. I en fremtidsfuldmagt indsætter du en eller flere personer, der skal kunne handle på dine vegne, som du ville have gjort og efter dine interesser.
Du opretter fremtidsfuldmagten i dag, men den sættes først i kraft, hvis du bliver mentalt svækket. En fremtidsfuldmagt er specifik, da den handler om, hvad der skal ske, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke, i modsætning til en almindelig fuldmagt, som kan laves i forbindelse med mere generelle henseender. Det er derfor vigtigt, at den bliver oprettet, før du er ude af stand til at tænke klart. En fremtidsfuldmagt har sin relevans, mens du er i live – og den mister sin værdi, den dag, du går bort.
Du skal være opmærksom på, at når en fremtidsfuldmagt er underskrevet på tinglysning.dk, skal den vedkendes hos en notar. Der vil her være et gebyr på 300 kr. pr. dokument.
Hvorfor skal man lave en fremtidsfuldmagt?

Lav en fremtidsfuldmagt for din egen skyld. Med en fremtidsfuldmagt kan du selv bestemme, hvem der skal tage sig af dig, hvis du en dag ikke selv er i stand til det.
Hvis du ikke har en fremtidsfuldmagt, er det Familieretshuset, der træffer beslutningen om, hvem der skal tage sig af dig, hvis du en dag ikke kan tage vare på dig selv. I sådan et tilfælde kan der gå op til 6-12 måneder, før Familieretshuset har truffet afgørelsen – i mellemtiden står dine personlige og økonomiske forhold låst.
Hjælp dem, der skal hjælpe dig. Det kan være svært for pårørende at beslutte, hvem der skal have lov til at varetage dine personlige og økonomiske forhold. Ved at du selv tager beslutningen, kan du undgå, at der kommer splid i familien. Desuden giver fremtidsfuldmagten dine pårørende mulighed for at tage sig af dig med det samme, når fremtidsfuldmagten bliver aktiveret.
En fremtidsfuldmagt er vigtig fordi:
- Du vælger selv, hvem der skal varetage dine interesser – ikke familieretshuset.
- Det er dit valg, hvilke personer der kan råde over dine interesser, og du bestemmer hvilke interesser der skal varetages.
- Din fremtidsfuldmagt er personlig og efter dine behov og interesser. Du undgår, at en standardiseret lovgivning træder i kraft og muligvis går imod dine ønsker.
- Fremtidsfuldmagten gør det lettere for dine pårørende at hjælpe dig.
Relevante artikler og vejledninger