Indbotestamente
I et indbotestamente fordeler man sit indbo. Der er ikke de samme lovkrav til et indbotestamente, som til et almindeligt testamente. Det er derfor nemt løbende at opdatere et indbotestamente.
-
Koster 2499,- med udvidet rådgivning
Gyldighedskrav
Det eneste gyldighedskrav er, at indbotestamentet underskrives og dateres. Dateringen er vigtig, hvis der evt. findes en anden testamentarisk bestemmelse over indboet, da den nyeste version vil være den gældende.
Udvidet rådgivning
Du opretter dette dokument ved at booke et telefonmøde hos en af vores jurister. På mødet udfylder juristen dokumentet sammen med dig over telefonen, mens du får juridisk rådgivning i forhold til, hvad der er bedst for dig og dine ønsker.
Bliv klogere på indbotestamentet
Et indbotestamente er i princippet det samme som et almindeligt testamente, men hvor det alene er sit indbo man fordeler. Man kan også vælge at gøre det i et almindeligt testamente. Der er ikke de samme lovkrav til et indbotestamente, hvorfor det er nemt løbende at opdatere et indbotestamente.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at gyldighedskriterierne for et indbotestamente er væsentlig mindre end for et almindeligt testamente, da et indbotestamente alene skal underskrives og dateres for at være gyldigt. Det medfører dog også, at der udelukkende må træffes bestemmelser om fordeling af sædvanligt indbo. Møbler og malerier af høj værdi kan der derfor ikke træffes bestemmelse om i et indbotestamente.
Hvad er væsentlig værdi?
Der er ikke en fast værdi, som indboet skal være under – det skal ses i forhold til boets størrelse. Er der tvivl om genstandens værdi, er det altid bedst at træffe bestemmelse om genstanden i et almindeligt testamente.
Har du spørgsmål til diverse juridiske dokumenter
Få svar på spørgsmål som ofte stilles til diverse juridiske dokumenter